|
|
Vejrtrækning med hjertet (kohærens) Kohærens betyder sammenhæng Ved at leve med konstante smerter og med mere eller mindre angst efter et piskesmæld/overfald eller lign. udsættes kroppen for et meget stort pres. Musklerne spænder op, ikke bare i de områder der er berørte/skadede, men i større og større områder af kroppen. Der bliver lukket af for energitilførslen i kroppen, ilten transporteres dårligt rundt i kroppen og affaldsstoffer hobes op i de spændte områder. Det i sig selv giver stor trætbarhed, men ingen reel hvile og afspænding. Samme reaktioner ses også ved langtidsstress og depressive tilstande. Kroppen er i konstant alarmberedskab, for at afværge og værre beredt til ”endnu” et angreb/overgreb. Går du med store smerter er det en naturlig reaktion at spænde op og at passe på din krop, så ingen kommer til at skubbe til dig/tage dig venligt på skulderen m.m. (De samme reaktioner ses ved langtidsstress, hvor kroppen også oplever sig som truet, sårbar og udsat...se mer information under Menupkt. Traumeheling). Men denne parathed har en stor gene, nemlig at du er i en konstant stress tilstand. Har du angst i dig og måske reelle angstanfald, spænder du endnu mere op, her er du også angst for selve det at mærke den smerte/ubehag der findes i din krop. Det er en meget ond cirkel at være i, som kan brede sig til at påvirke dig døgnets 24 timer.
I gennem tiderne har man anvendt forskellige afslapningsteknikker til at afstresse kroppen. Yoga og meditation i forskellige varianter har været anvendt til dette formål. Mange af metoderne har involveret forsøg på at beherske hjertets rytme for derigennem at opnå en tilstand af fred og ro.
Du behøver ikke at have prøvet at meditere før eller tage stilling til, hvorvidt den religiøse side af det at meditere hænger sammen med dig og din person. Denne metode, er meget let og er en ren fysisk øvelse, der stræber efter, at det er DIG der tager kontrollen over dine smerter/angst/stress ved at bringe din krop i en afstressende og rolig tilstand.
I et forskningscenter i Californien er metoden "at leve hjertekohærens" blevet udviklet og afprøvet. Hjertekohærens betyder, at hjertet slår regelmæssigt og i bløde bølger. Hvad traditionel østlig lægekunst har praktiseret igennem mange år, er vi nu i vesten ved at tage til os.
I de undersøgelser og test, der er blevet udført med metoden ”hjertekohærens”, viser resultaterne at personerne fik sænket deres stressniveau, mængden af fri kortisol (stresshormon) som medfører stigende blodtryk samt tab af hukommelse og koncentrationsevne,- var faldet med næsten 25 %. Hormonelle forandringer som forbedring i præmenstruelle symptomer, mindre depression og træthed. Immumforsvaret blev forbedret, angst samt voldsom hjertebanken blev reduceret væsentligt.
Sæt eller læg dig behageligt. Sørg for at du ikke bliver forstyrret. Giv din vejrtrækning opmærksomhed. Lad vær at ændre din vejrtrækning, giv opmærksomhed. Fortsæt lidt endnu..... Tag et par dybe og langsomme vejrtrækninger, efter hver udånding tager du et par sekunders pause inden den næste indånding går i gang. Fortsæt lidt endnu.... Du flytter din opmærksomhed hen til hjerteområdet.
Du skal forestille dig, at du trækker vejret igennem hjertet.
Samtidig med, at du trækker vejret langsomt - dybt og naturligt uden anstrengelse, skal du visualisere og føle at hver indånding og hver udånding går igennem hjertet. Giv dig selv lidt tid..... Du forestiller dig, at hver indånding tilfører hjertet den ilt det har brug for og at udåndingen lader hjertet slippe af med alle de affaldsstoffer, det ikke har brug for. Forstil dig at hjertet bliver renset. Forsyn hjertet med varm og blid luft. Du fortsætter med at ånde ind ... og ud....
Den følelse af varme, der udvikler sig i hjertet, ved ind - og udåndingen forbinder du dig med. Hvis du har svært ved at registrere varmen i hjertet, kan du supplere vejrtrækningen med at visualisere et elsket menneske, at natursted, som vækker gode minder, et elskeligt dyr eller forhold eller tilstande der vækker kærlighed og taknemmelighed i dig.
Hjertet reagerer meget stærkt på taknemmelighed, lad det fylde dit hjerte og forbind mere og mere dig selv og resten af din krop med denne tilstand. Lad varmen.....taknemmeligheden brede sig fra hjertet ud i hele brystkassen - videre ud i armene - fra brystet ned i maven - i underlivet - videre ned i dine lår/ben/ankler/fødder - fra kroppen lader du varmen, taknemmeligheden/kærligheden brede sig videre op i skuldrene - ind i nakken - i resten af hovedet og hele ansigtet - Læg et par min.og mærk virkningen af meditationen.
Hvis du 1. gang ikke oplever at varmen/kærligheden eller taknemmelighed breder sig ud i kroppen, så ha`lidt tålmodighed med dig selv... det skal nok komme.....koncentrer dig om den del du fik fat i som føltes dejligt...:-)
Du skal nu indstille dig på, at meditationen er færdig...... bevæg din krop forsigtigt og kom langsomt ud af meditationen.
For at få det optimale udbytte af "Kohærens meditation" skal du udføre øvelsen 2 gange 20 min. hver dag indtil du registrerer en mærkbar ændring af din tilstand.
Tak for din opmærksomhed
|